Priser sæson 2024/2025

Priserne er gældende for sæsonen 2024/2025, der starter i august

 Børn og Funky Ladies Hobro/Stevnstrup

265kr

Pr. måned i 7 måneder

I alt 24 dansegange

 Dans for voksne par Hobro/Stevnstrup

460kr

Pr. måned i 7 måneder

I alt 24 dansegange

Børnedans og Funky Ladies i Rønde

290kr

Pr. måned i 7 måneder

I alt 26 dansegange

Dans for voksne par i Rønde

495kr

Pr. måned i 7 måneder

I alt 26 dansegange

Rabatter

  • Søskende- eller familierabat: 10% – rabatkode vil blive tilsendt på mail efter første elev har tilmeldt sig danseundervisning.
  • Ved deltagelse på flere hold: 20% på det billigste hold – rabatkode vil blive tilsendt på mail efter, at man har tilmeldt sig det første hold.
  • Kontantrabat: Betaler du for hele sæsonen på én gang og inden 15. september, får du en god rabat på dit hold.
  • Øvrige rabatløsninger: Har du haft jubilæum på danseskolen og dermed fået friplads eller har du andre rabataftaler, kontakt da danseskolen inden tilmelding på mail info@bekkerdans.dk.

Betingelser

  • Månedsbetaling: I sæson 2024/2025 vil der være månedsbetaling i alt 7 gange. Du betaler det samme beløb hver gang, selvom der i nogle måneder er flere dansegange end andre. Beløbet er udregnet ud fra, hvor mange dansegange der gennemsnitligt er pr. måned fra sæsonstart i august og til afdansningsbal i marts. I Hobro og Stevnstrup danses der 24 gange og i Rønde danses der 26 gange.
  • Binding: Tilmelding og betaling for dans er bindende. Indbetalt kontingent gives ikke retur.
  • Udmelding: Er du månedsbetaler, er udmeldingsfristen løbende måned + én måned. Udmeldelse skal ske skriftligt på mail til info@bekkerdans.dk. Udebliver man blot fra undervisningen, betragtes man fortsat som tilmeldt. Når sæsonen er slut, vil du automatisk blive udmeldt af danseskolen og du skal derefter indmelde dig på ny, når en ny sæson starter.
  • Aflysning af undervisning: Der er lavet plads til, at der kan aflyses en enkelt undervisningsgang. I løbet af sæson 24/25 er der sat en ekstra dansedag af, som eleven ikke betaler for. Opstår der sygdom eller anden grund til at aflyse en gang i sæsonen, vil denne ekstra dansedag fungere som erstatning herfor. Er der ikke grund til at aflyse en gang i løbet af sæsonen, får elever så bare en gratis dansedag. Er det nødvendigt fra Bekker Dans’ side at aflyse undervisningen mere end en gang, vil en alternativ dansedag så vidt muligt findes. Dette vil blive meldt ud hurtigst muligt efter aflysning.
  • Ophavsret: Undervisningen på danseskolen må ikke videregives – altså må du ikke undervise i danseskolens koreografier andet steds.
  • Billeder og video: Der kan til danseskolens arrangementer, samt i undervisningen blive taget billeder eller video til hjemmesiden, Facebook, Instagram osv. Ønsker man ikke at være en del af dette, accepteres det altid. Gør dog gerne opmærksom herpå.
  • Prøvetime: Det er altid muligt at tilmelde sig en prøvetime før man binder sig for noget. Prøvetimen er gratis såfremt, at du IKKE vælger at fortsætte til dans.